240625
Microsoft er i gang med at gennemføre en ændring, hvor rigtig mange brugere fremover vil blive promptet for at sætte OneDrive backup op, når brugeren arbejder i Word, Excel og Powerpoint, hvilket kan skabe forvirring og opsætningsproblemer. Vi anbefaler derfor, at du forholder dig hertil for at undgå dette. Se venligst bort fra dette, hvis I ikke har OneDrive på jeres klientenheder.
Udfordring
Virksomheder, som ikke har en OneDrive Known Folder Move (KFM) politik (hvilket ikke er standard), vil opleve, at deres brugere vil blive bedt om at tilmelde sig OneDrive KFM i meddelelseslinjen under værktøjslinjen i Microsoft Word-, Microsoft Excel- og Microsoft PowerPoint. Brugere vil derefter selv kunne vælge de mapper, der skal sikkerhedskopieres, i Microsoft OneDrive, hvilket ikke er hensigtsmæssigt og kan skabe opsætningsudfordringer for jer.
For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at Microsofts ændring er uden for itm8 indflydelse, og vi informerer jer blot herom for proaktivt at være på forkant med evt. forvirring hos jeres brugere eller fejlopsætninger.
Anbefaling
Vi anbefaler, at der kontrolleres for om I har en OneDrive KFM-politik sat op og i så fald får kigget politikken igennem for optimal opsætning. Hvis ikke en politik findes, så anbefales den oprettet. Det vil primært sikre bedre backup af jeres brugeres dokumenter på jeres lokale klientenheder, men også forhindre forstyrrelse af brugere i Word, Excel og Powerpoint samt undgå evt. fejlopsætninger udført af brugerne selv.
Ønsker du hjælp?
Ønsker du hjælp til OneDrive KFM-politik, så kan du blot rette henvendelse til os med henvisning til, at du ønsker opgaven igangsat eller du kan stille spørgsmål hertil. Opgaven afregnes pr. forbrugt tid og estimeret til ca. 1-2 konsulenttimer inkl. test.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om emnet her:
OneDrive Known Folder Move configuration | Microsoft Learn
Microsoft 365 apps will prompt users to back up files in OneDrive