Jeg voksede op i en familie plaget af sygdom og fattigdom. I dag har jeg en lang uddannelse, et godt job og en Frederiksberg-lejlighed. Man kalder mig mønsterbryder og bruger mig som bevis på, at velfærdssystemet virker. Men det er jeg ikke. Jeg er derimod magthavernes undskyldning for ikke at ændre et system, der er helt skævt. Vi hylder mønsterbryderen og pisser på dem, der står tilbage på perronen.